Lockey - giv fingeren til dine passswords!
Gentagne logons i løbet af dagen er ineffektive tidsrøvere. Samtidig indebærer logon proceduren en potentiel sikkerhedsbrist. Scanaware har i samarbejde med NETlinQ udviklet Lockey, der er et biometrisk single sign-on system. Lockey effektiviserer logon-processen og er nemt at tage i anvendelse. Det betyder, at brugerne nu kan give fingeren til alle de mange passwords, som ofte fylder en travl hverdag med frustrationer.
Lockey er et biometrisk adgangssystem baseret på 1-til-mange (1:n) identifikation. Systemet benytter sig af genkendelse af fingeraftryk, og er derfor en meget sikker løsning. Ved at anvende Lockey kan brugeren via sit fingeraftryk få adgang til applikationer og informationsressourcer frem for at skulle benytte mange forskellige adgangskoder til forskellige systemer.
Med Lockey har man ét biometrisk login til alle systemer, som er unikt og ikke kan kopieres. Programmet henvender sig specielt til personale, der med høj frekvens går til og fra deres computere og hvor høj sikkerhed er påkrævet for at sikre mod misbrug. Lockey er en meget effektiv løsning, hvis man jævnligt logger på flere forskellige systemer, fordi man ikke behøver at huske på sine passwords, der skal opdateres med jævne mellemrum. Lockey løser derfor nogle af de problematikker omkring passwords og sikkerhed, som systemadministratorer dagligt kæmper med.
I løsningen kan indbygges sporing, som åbner mulighed for at logge adgangen til specielt følsomme informationer. Det kan være anvendeligt i forbindelse med følsomme person-, produktudviklings- eller militærdata, idet man derved kan finde kilden til fejl og sikkershedsbrud.
Lockey er bla. integreret direkte med Logicas EPJ-system, og løsningen lægger grund til et biometrisk pilotprojekt på Regionshospitalet Viborg, hvor læger og sygeplejersker på afdeling B56 har stor gavn af den effektive og sikre logon-metode i deres daglige arbejde. Du kan læse mere om pilotprojektet her.
Lockey indeholder:
-
Klientprogram til hver enkelt PC. Programmet starter, når brugeren er logget ind i Windows, og fungerer derefter på alle Windows-baserede applikationer (alt efter virksomhedens ønsker).
-
Brugeradministrationsprogram, hvor administratorer kan oprette forskellige skabeloner for medarbejderne, og derigennem kontrollere medarbejdernes adgang til applikationerne.
Lockey kræver:
|