Baggrund
Biometriens historie
Typer af biometri
Biometriens fremtid
Hvad siger loven
Fingerskanning
Sikkerhed
Mere info
medlem af
Søg Søg
Dansk | Engelsk

Hvad siger loven?

I Danmark beskytter persondataloven individet mod uhensigtsmæssig opbevaring af personlige oplysninger af den ene eller anden art. Da unikke fysiske kendetegn, som eksempelvis fingeraftryk, må karakteriseres som en personlig oplysning, er visse biometriske løsninger derfor underlagt netop persondataloven. Det drejer sig udelukkende om de løsninger, der indebærer, at et eller flere individers fingeraftryk – eller den matematiske værdi heraf (templates) – registreres og gemmes.

Datatilsynet skal derfor konsulteres inden projekter, der indebærer opbevaring af fingeraftryk, eller templates heraf, gennemføres. Datatilsynet har udtalt sig om en række konkrete forespørgsler, hvorfor der foreligger præcedens på de mest grundlæggende spørgsmål i forbindelse med biometriske løsninger.

På denne baggrund fremgår det, at Datatilsynet i visse tilfælde gerne tillader anvendelse af biometriske løsninger, der opbevarer templates af fingeraftryk med henblik på verificering eller identifikation af en bruger. Den konkrete stillingtagen afhænger imidlertid af en længere række forhold – bl.a. om den valgte løsning står mål med formålet. Således vil Datatilsynet ikke tillade, at et motionscenter opretter en database med templates af fingeraftryk for at spare brugerne for et adgangskort, mens det gerne vil tillade en bank at oprette en lignende database for at sikre adgangen til de mest følsomme fysiske lokaliteter.

Hvis der ikke opbygges en database med templates af fingeraftryk har Datatilsynet derimod været imødekommende overfor nye biometriske løsninger. Således kan rabatkortholdere ved BornholmsTrafikken nu identificere sig ved hjælp af fingerskanning, da opbevaringen af brugerens fingeraftryk sker på rabatkortet, og derfor hele tiden er i brugerens egen varetægt.

Hvis du har ønsker om en biometrisk løsning, som du er i tvivl om Datatilsynets syn på, er vi gerne behjælpelige med at rette en forespørgsel – bare kontakt os.

Vi har samlet nogle af Datatilsynets udtalelser nedenfor.

Datatilsynets udtalelse om rabatfunktion ved BornholmsTrafikken med fingerskanning (4/3 2003)

Datatilsynets udtalelse om adgang til motionscenter ved hjælp af fingerskanning (26/11 2004)

Datatilsynets udtalelse om behandling af personoplysninger på biometrisk smart card (12/7 2006)

Scanaware ApS - INCUBA Science Park | Åbogade 15 | DK- 8200 Århus N | CVR-nr: 2961 2242 | info@scanaware.com web by easynet